Tilbehør til mænd

xl-039543Normalt er det der med tilbehør, eller accessories, noget man forbinder med kvinder, men der er en række ting, som mænd også bruger, både fordi det er praktisk, men også i høj grad fordi det ser godt ud. Der er de åbenlyse ting, som i den grad er noget vi alle har brug for i hverdagen som strømper, sko og bælte. Strømper er en meget individuel genstand, der de sidste år har fået et nyt spark af vilde farver og mønstre, også til mænd. Alligevel er det også altid godt med ganske almindelige sorte strømper, hvor det vigtigste er, at de har en god længde i skaftet, så de ikke afslører et stykke med bart ben, hvis buksebenet ryger lidt op. Sørg for at købe en strømpe i god kvalitet og med elastik øverst ved skaftet, så strømpen føles godt, og bliver siddende hele dagen. Sko er ligeledes noget med meget individuel smag, og de fleste ejer da også sko til flere lejligheder. En af de ting der er uhyre vigtigt med sko, især når man skal til fest, og har pænt tøj på, er at de skal matche bæltet. Har du sorte sko på, er det en synd af de store, at iføre sig et brunt bælte. De to ting må passe sammen. Bæltet skal selvfølgelig gerne være af god kvalitet, hvilket man er ret sikker på at finde, hvis man går efter læderbælter. Bruger man en stor størrelse i livet, kan man sagtens finde bælter i størrelser op til 160 cm, hvis man søger online.

En spøjs beklædningsgenstand der pludselig blev moderne for mænd for et par år siden, var smalle halstørklæder. Det ser fikst ud med et smalt halstørklæde sammen med en t-shirt eller langærmet bluse. I samme stil, har beanie huen også været stigende populær hos den yngre generation i længere tid, og mange voksne har faktisk også taget den til sig. Til sidst skal nævnes de to stilede accessories som enhver mand bør eje, nemlig et pænt slips, og endda gerne flere at vælge imellem og så et enkelt butterfly, bare fordi det ser hammergodt ud. Et par enkle regler at følge for disse to fine detaljer til påklædningen er, at slipset skal være langt nok til at det dækker bæltespændet, eller i det mindste flugter buksekanten. Farve og mønstre er ret individuelt og op til den enkelte, men man går aldrig helt galt i byen med et ensfarvet. Ved butterfly er det bare rigtig god stil at købe et selvbundet, og få lært at binde det rigtigt. Du lærte at binde dine snørebånd, så dette skulle også kunne lade sig gøre.