Der er visse stoftyper som altid er populære om sommeren og det har selvfølgelig noget at gøre med temperaturen og hvad der er behageligt i sommervarmen, samt at dit sommertøj ikke behøver at holde kulden ude på samme måde som vintertøjet. Det er derfor at naturlige materialer som bomuld, linned og hør altid er et sikkert hit i sommer kollektionerne – de naturlige produkter er typisk mest behagelige i varmen. Men når det er sagt så skal det hurtigt tilføjes at kunststoffer som polyester, polyamid og nylon som er letvægts tekstiler og så lette at vedligeholde også finder deres vej ind i sommerkollektionerne.
I år, hvor der i dame kollektionerne er mange farver, blomstrede prints og chiffon agtige stoffer, er der ingen vej udenom de kunstigt skabte materialer. Vi ser også mange blandingsprodukter som prøver at bibeholde de behagelige egenskaber som de naturlige produkter har, med de kunstige stoftyper, som er mere fleksible med hensyn til hvad der kan lade sig gøre. Sport og fitness bølgen sætter også sit præg på stof valget i år. Modeverdenen og sports- og fitness universet har længe levet et symbiotisk forhold hvor det tøj vi bruger til sport og fitness på den ene side gradvist er blevet mere og mere modepræget og udøverne er blevet mere og mere modebevidste. På den anden side har sportsbeklædningen også påvirket moden så high-visibility farver i shocking pink har fundet deres vej ind i den unge mode, præcis som de gjorde det i 80’erne under det årtis jogging og fitness bølge. Og dermed påvirker det også vores valg af materialer fordi det er blevet normen at sport og fitness beklædning er lavet af kunststoffer. Det skyldes først og fremmest at kombinationen af elastan og nylon er ideelt til at give det helt rigtige sporty look, samtidig med at stof producenterne bliver stadigt bedre til at udvikle kunststoffer som kan transportere sveden uden at de kommer til at lugte dårligt – hvilket har været et problem for branchen tidligere.
Der er ingen tvivl om at denne interaktion mellem moden og ”performance fabrics” – eller funktionelle tekstiler – vil fortsætte og dermed fortsætte med at præge både modens udvikling men også forskningen inden for funktionelle tekstiler. I den mere eksklusive ende af skalaen ser vi at silke stadig vinder frem, som det har gjort år for år næsten uafbrudt i de seneste årti. Silke kan være mange ting, både den bløde, delikate og eksklusive satin silke som vi kender fra lingeri, men også råsilke, vild silke (fra fritlevende silkeorme) og en lang række blandingsprodukter.