Reglerne for finere påklædning til mænd, har skiftet en del de senere år, og det er langt fra alle der ejer en smoking, og færre endnu er indehavere af kjole og hvidt. Stilen er blevet langt mere afslappet, og det er de events vi bliver inviteret til, også. Det er yderst sjældent at man får en invitation til en gallafest hvor dresscoden foreskriver kjole og hvidt, og får man alligevel den indbydelse, er der rent faktisk mange der vælger at leje smokingen, i stedet for at købe den. Et jakkesæt derimod, er en uundværlig investering til klædeskabet. Køber man et jakkesæt af god kvalitet, kan man have det i flere år, og ved hjælp af lette udskiftninger i tilbehør, kan man dresse det op eller ned. Er du en stor mand, der kræver en størrelser der ligger over 2XL, kan du også sagtens få syet et jakkesæt, der passer til dig og sidder pænt. Når man investerer i jakkesæt, er det en god ide at vælge en farve, som man ved, man ikke bliver træt af lige med det samme. Den klassiske er selvfølgelig sort, men også mørkeblå eller gråt, kan være rigtig pænt. Til et jakkesæt, hører der en hvid skjorte. Og her behøver man ikke gå til en skrædder, heller ikke hvis man er oppe i de helt store størrelser, for online der findes flere tøjmærker der specialiserer sig udelukkende i tøj for mænd i store størrelser. Her kan man også sagtens finde pæne skjorter der sidder godt, og med god plads til både arme, brystkasse og mave.
Af tilbehør, snakker vi slips, bælte og sko. Et slips er en meget individuel størrelse, og her handler det simpelthen om personlig smag og behag. Man skeje ud og vælge et farverigt slips, der tiltrækker opmærksomhed, eller man kan vælge et mere neutralt og ensfarvet slips, der passer til det meste og ser pænt ud, uden at være for meget. Faktisk kan hele jakkesættet fuldstændig ændre stil og udseende, blot ved at udskifte i slipset. Har man en date med sig til fest, er det rigtig god stil, at vælge et slips, der matcher hendes kjole eller påklædning. Når det kommer til sko og bælte, er den vigtigste regel, at de skal passe sammen. Har man sorte sko på, skal bæltet også være sort, og det samme gælder ved andre farver. Dette er ikke et forslag, det er en regel. Strømperne skal være sorte og lange nok i skaftet, så man er sikker på, at det bare ben aldrig kommer til syne.
Skal man til et mere casual event, kan man sagtens sætte et par jeans til sin jakke fra jakkesættet, og endda skifte skjorten ud med en polotrøje eller kortærmet skjorte, som man i øvrigt også kan få i et bredt udvalg online, hvis man er oppe i store størrelser.