Badetøj 2014 (Til mænd)

004Sommeren nærmer sig, og vi har allerede haft de første dejlige solrige sommerdage. Der har været delte meninger om, hvorvidt det vil blive en varm sommer i Danmark i år, eller om det vil blive en våd en af slagsen. Men uanset hvad, så er ferietiden lige rundt om hjørnet, og viser solen sig ikke her i Danmark, kan man jo altid tage en afbudsrejse til varmere himmelstrøg. Noget af det, der gerne skulle være helt uundværligt i sommerferien, er badeshorts. Der har gennem tiderne været mange typer badeshorts lige fra helt små trusser til mere tætsiddende halvlange og til meget lange og løse.

I øjeblikket er tendensen den samme, som den har været de sidste par år, hvor det er halvlange badeshorts der dog ikke er længere end at knæet stadig er synligt. Der må gerne være lidt knald på farverne. Er du ikke til alt for meget uro i printet, kan du vælge en flot farve til ensfarvede badeshorts. En farve der synes at være populær, er blå, og det er alle nuancer af blå, der kan ses i modebilledet. Den pæne mørkeblå er god, hvis man ikke har lyst til at tiltrække sig alt for meget opmærksomhed, men stadig gerne vil se godt ud på stranden. De lysere blå, med lidt mere skrald på farven er det lidt mere modige valg, men de ser godt ud, især når man er blevet lidt solbrun. Er du ikke bange for at skille dig ud, kan du også vælge badeshorts med flere farver og mønstre. Camouflage printet var fremme for nogle år siden, og det er stadig et udmærket valg til denne sommer.

Har du god plads i strandtasken eller feriekufferten, kunne du overveje, om du skulle medbringe en badekåbe. Dette er især et godt tip, hvis du er morgen eller aftenbader, da solen så ikke er der til at varme og tørre kroppen igen. Der er ikke noget bedre end at starte dagen med en frisk svømmetur i havet, og har man sin badekåbe med sig, kan man svøbe den om sig efter svømmeturen, og sidde og nyde stilheden og morgensolen, uden at fryse. Har man først investeret i en god badekåbe, bliver man hurtigt helt afhængig af den. Er du en mand der bruger store størrelser, kan du sagtens finde alt det ovenstående ved en online søgning. Det, du skal gå efter, er hjemmesider, der udelukkende forhandler tøj i store størrelser, for så finder du helt sikkert et bredt udvalg.